Bemærk: Undgå ventetiden på telefonen - bestil nemt og enkelt en tid via Patientportalen eller Min Læge App
Fremmødekonsultation
En konsultation afvikles efter tidsbestilling og varer 15 min, såfremt der ikke er aftalt andet.
Hvis vi spørger om årsagen til din henvendelse, er det for at sikre det bedst mulige forløb af konsultationen.
Hvis du har flere spørgsmål eller problemstillinger, du vil drøfte med lægen, anbefaler vi, at de vigtigste punkter udvælges, så der er tid til en grundig behandling af disse.
Såfremt du ikke kan nå alle spørgsmål igennem på én konsultation, kan det blive nødvendigt, at der aftales en ny konsultationstid hos lægen en anden dag.
Det er således ikke muligt at reservere “dobbelttid” ved bestilling af tidsaftaler.
Ved børneundersøgelser, graviditetsundersøgelser, attester, operationer, samtaleterapi o.lign. afsættes dog ofte ekstra tid.
Tolkning i klinikken
For at sikre tydelig kommunikation og høj patientsikkerhed bruger vi altid professionelle tolke – enten ved fremmøde eller telefonisk.
Vi benytter ikke familie eller pårørende som tolke, medmindre der er tale om en akut nødsituation. Det skyldes både hensynet til patientsikkerheden og til personalets arbejdsvilkår. Professionelle tolke er uddannet i at gengive medicinsk information præcist og neutralt.
1. Patientsikkerhed og korrekt information
Korrekt og kvalificeret tolkning beskytter mod misforståelser i klinisk og medicinsk kommunikation og styrker sikkerheden i diagnose, behandling og efterbehandling — et synspunkt understøttet i Sundhedsstyrelsens håndbog om tolkning i sundhedsvæsenet.
Når pårørende bruges som tolke, kan der opstå risko for fortolkningsfejl, eller at følsomme oplysninger undertrykkes — og det kan svække patientens ret til at forstå og samtykke til behandling.
2. Jura og patientrettigheder
Ifølge Sundhedslovens § 50 har patienter ret til tolkebistand i forbindelse med behandling hos egen læge, praktiserende speciallæge eller på sygehus.
I medfør af bekendtgørelse om tolkebistand efter sundhedsloven pålægges det, at tolkning er vederlagsfri, når lægen skønner, at tolk er nødvendig for behandlingen — dog kan der opkræves gebyr for patienter, der har boet mere end 3 år i Danmark, med visse undtagelser.
Det skal bemærkes, at lægen foretager en konkret vurdering af, om tolk er nødvendig, og om en pårørende kan fungere som tolk i den givne situation.
Sundhedsvæsenets forpligtelse til at sikre patientsikkerhed (jf. Patientsikkerhedsloven) taler også for at anvende professionelle tolke.
3. Arbejdsvilkår og organisatoriske hensyn
For personalet skaber det usikkerhed at skulle bedømme, hvornår en pårørende tolks kvalitet er tilstrækkelig, og hvornår der skal korrigeres eller intervenere. Derfor har vi valgt en klar politik: vi benytter tolke, der er neutrale og kvalificerede, uden relation til patienten, for at beskytte både patientens rettigheder og personalets professionalisme.
(Kilder: Sundhedsstyrelsen: Tolkning i det danske sundhedsvæsen, 2022. Sundhedsloven § 50.)
Videokonsultation
Videokonsultationer tilbydes via Min Læge App. Der gøres opmærksom på, at det er strafbart at optage videokonsultationen.
Er der andre til stede under konsultationen, skal lægen informeres, og du skal give samtykke til dette.
Kviktid
Hverdage mellem kl. 10.15-11.15 ses patienter med akut sygdom, eller patienter med problemstillinger der kan vurderes på max. 5-10 min. varighed.
Ring venligst mellem kl. 8-9 for at aftale tidspunkt for kviktid samme dag.
Man kan risikere at komme til at vente 30-60 min., alt efter hvor mange kviktidspatienter denne dag.
Man kan ikke forvente at komme til sin faste læge i kviktiden, men vi bestræber os altid efter at se de samme patienter, såfremt det er muligt. 
E-konsultation
Via hjemmesiden eller Min Læge App er det er muligt at stille enkle og korte spørgsmål til én af lægerne eller sygeplejersken. 
 
Medicinfornyelse og tidsbestilling
På Min Læge App og appen Medicinkortet, kan du forny medicin, men vi gør opmærksom på, at det IKKE kan gøres ved at sende en besked over e-konsultation. 
Såfremt det ikke er muligt at forny medicinen online, så henviser vi til at kontakte klinikken telefonisk. Man kan IKKE bestille tid via e-konsultation.
Al kommunikation via hjemmesiden er beskyttet (krypteret), således at andre ikke kan læse dine personlige oplysninger.
Kontakt via hjemmesiden kan ske hele døgnet, og der kan forventes svar indenfor 5 arbejdsdage.
Ring til os
Kl. 8.00-9.00: Opkald vedr. nyopstået eller forværring af sygdom, og ved behov for vurdering samme dag.
Undgå i dette tidsrum bestilling af medicin og almindelig tidsbestilling.
Kl. 9.00-10.00 samt kl. 11-12: Andre opkald, medicin- og tidsbestilling.
Kl. 12.00-16.00: Ved AKUT behov for lægehjælp besvares vores AKUT telefon.
Der kan ikke laves medicinbestillinger på akut telefonen.
Lægevagten
Efter kl. 16.00 på hverdage samt i weekenden og helligdage kan lægevagten kontaktes på tlf. 70 11 31 31.
Du kan læse om fornuftig brug af lægevagten på www.laegevagten.dk