GLEMTE P-PILLER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvis du har glemt at tage en p-pille kan det være, at du bør beskytte dig på anden vis i resten af perioden. Samtidig kan det være at du skal fortsætte på næste pakke direkte bag efter.
Se vejledning nedenfor.

 

Hvor lang tid er det siden, at du skulle have taget din p-pille?

  • Mindre end 12 timer? Tag den glemte p-pille med det samme, og den næste til sædvanlig tid, så er du stadig beskyttet mod graviditet.
  • Mere end 12 timer siden? Tag p-pillen straks, også selv om det eventuelt betyder, at du skal tage 2 p-piller på samme dag. Når der er gået mere end 12 timer, kan du ikke regne med, at p-pillerne beskytter mod graviditet. Du bør derfor bruge anden beskyttelse i de næste 7 dage samtidig med, at du tager p-pillerne som sædvanligt.
  • Er der gået et døgn? Så skal du tage 2 p-piller på én gang. Når der er gået mere end 12 timer, kan du ikke regne med, at p-pillerne beskytter mod graviditet. Du bør derfor bruge anden beskyttelse i de næste 7 dage samtidig med, at du tager p-pillerne som sædvanligt.
  • Hvis der er 7 eller flere p-piller tilbage i pakningen:
  • Når du er færdig med denne pakning, holder du en pause på 7 dage, som du plejer, og starter på en ny pakning den 8. dag.
  • Er der færre end 7 p-piller tilbage i pakningen: Når du er færdig med denne pakning, fortsætter du straks næste dag med en ny pakning. Du skal ikke holde 7 dages pause, som du plejer.